Foredraget Leg, Liv og Lindring

Torsdag den 25. januar 2024 afholdte foreningen sammen med menighedsrådet i Simested foredraget Leg, Liv og Lindring, hvor de 2 sygeplejersker Signe Hedegaard Albrektsen og Henriette Barslund fortalte om deres arbejde på børnehospicet “Strandbakkehuset” i Rønde på Djursland.

De 2 sygeplejersker har fingrene helt på pulsen, og kunne også fortælle om, hvordan man det kan være svært ikke at blive personlig berørt. Der er dels de situationer, hvor hospice opholdet ender med døden, men også de situationer, hvor en familie i en periode er indlagt og kan få lidt aflastning.

Man kunne ikke være uberørt af foredraget, og der var mange, som fik sat tankerne i gang. Dette kunne også ses efter foredraget, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til de 2 foredragsholdere.

“Strandbakkehuset” er et af kun 2 børnehospicer i Danmark.