Foreningens formål er som beskrevet i formålet at yde hjælpe og støtte til kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier. Eksempler på støttemuligheder kan være:
- Psykologhjælp
- Støtte til Efterskoleophold
- Fællesferie for familien
- Lejre og ture
- Børnefødselsdage
- Støtte til fritidsaktiviteter
Listen er ikke udtømmende for muligheder. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har et særligt ønske, som du ønsker vi skal se på, om vi kan støtte. Hvad enten du kontakter os mundtlig eller skriftlig skal du vide, at din henvendelse vil blive behandlet seriøst.
Du er altid velkommen til at kontakte en af bestyrelsesmedlemmerne.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Foreningen har modtaget følgende brev fra tidligere støttemodtager, som bringes efter aftale.
Til Carpe Diem…
Den 25 juni 2012 gik vores verden i sort og livet blev ikke mere som vi kendte det…
Min mand, vores 4 børns far Henrik lige fyldt 46, fik konstateret spiserørskræft .
Den efterfølgende tid blev et kaos af følelsesmæssige rutcheture.. Kemobehandlinger, metastase på lillehjernen, operation, helhjernebestrålinger, bivirkninger, angst, ventetid, for endelig at få dommen “uhelbredelig” den 4 januar 2013.
Henrik kæmpede så bravt og trods sygdom og visheden om at han en dag skulle forlade os formåede han at give os så megen kærlighed, åbenhed og nærvær.
Den 12 september 2014 tabte han kampen…
Her knap 7 uger efter står vi med sorgen, savnet, tomheden og forsøger at genfinde en mening med livet, hvilket føles så uendeligt fjernt.
Og midt i håbløsheden dukkede Trine op med en invitation til vore 4 børn og jeg.
Trine fortalte om jeres fond og historien bag. At hun på jeres vegne gerne ville invitere os ud at spise og lukke en smule håb ind.
Og hvilken aften det blev. Vi spiste det sted hvor Henriks mindesammenkomst fandt sted, et sted hvor vi også ofte kom med vore børn.
Den middag blev uden sidestykke ugens højdepunkt. Maden var fantastisk, det var selskabet også. Snakken faldt så let, også om Henrik og børnene deltog ivrigt i små historier om deres far.
Da vi kørte derfra den aften var der tændt et håb og en tro i os. Følelsen af sammenhold, nærvær og af at ” høre til” levede stadig i os. Vi havde nu en tro på at vi klarer skærene og kan gå livet i møde uden far….
Det kommer til at gøre ondt og savnet vil til tider føles ubærligt….
Men vi genfandt håbet takket være jer og Trine….
Tak for en uforglemmelig aften….
Bettina Trans….