Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen.
Torsdag den 12. marts 2026.
Vil du være med til en forrygende aften med et par populære herrer kendte fra “Neighbours”? Bestil dine billetter nederst på siden, så du er sikret pladser til arrangementet.

Naboerne Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen er fortsat aktuelle med solo-koncerter rundt i det ganske land. Sædvanligvis kender man Helge og Tommy fra Neighbours & Friends, det store sommersangsorkester som optræder i Helges baghave, Mariehaven i Ansager i det vestjyske, nu på 12. sæson. Men historien for Helge og Tommy går længere tilbage. De to musikalske herrer fejrer i 2022 deres 35-års jubilæum og meget tyder på, at det ikke slutter her.
De to musikalske herrer fejrer i 2022 deres 35-års jubilæum og meget tyder på, at det ikke slutter her. ”Vi er fortsat på fælles ekspedition i musikkens verden, hvor det er ord og toner, der binder det hele sammen for os. Sangene skal helst kunne leve også i den helt enkle udgave, som Tommy og jeg jo har dyrket det hele vejen. Og vel er det da helt fantastisk med det store orkester i Mariehaven, ja faktisk mere end det for ingen af os havde forestillet os at det skulle kunne lade sig gøre med så stort et hold. Men det er også rigtig rart stadigvæk at kunne træde op som duo.
Det er dér, det startede for os og fortsat tager form med klaver, guitar og vore to sangstemmer som det eneste og nå ja… et lille lydanlæg skal der til, når vi er på landevejen men ellers ikke så meget andet. Her er det oftest tættere på publikum og altid i en anden ramme end vi er vant til med det store orkester. Her har vi også mulighed for at tage publikum med på en lille kalejdoskopisk rejse i ord og toner med god tid til fortællinger og sange til og om det liv, vi har fået lov at leve”, lyder det fra Helge Engelbrecht.

Oplysninger om tid og sted:
Koncerten finder sted: 12. marts 2026
Tid: 19.30 (dørene åbnes 18.30)
Østhallen
Banepladsen 10
Simested
9620 Aalestrup
Billetpris
Kun 210,- kr.
Køb af billetter:
Der er begrænset med pladser til koncerten, så billetter skal købes på forhånd, så du kan være sikker på at få plads. Du kan købe billetter på følgende måder:
Fysisk køb:
Galleri Aalestrup
Store Torv
Vestergade 5
9620 Aalestrup
Åbningstider
Fredag: 13 – 16
Lørdag: 10 – 14
Søndag: 13 – 16
Mandag: 13 – 16
Bestilling på hjemmesiden:
Udfyld formularen herunder. Hvis billetterne ønskes udstedt som en gave, så angiv navnet på gavemodtageren. Billetterne sendes til dig, så du kan overrække dem til modtageren.
Det er vigtig, at du udfylder formularen og får en bekræftelse på mail inden du betaler. Ellers ved vi ikke hvem vi skal sende billetterne til. Denne meddelelse vil komme i løbet af et par minutter – tjek eventuelt spam mappen i postprogrammet. Hvis du ikke får en mail, så kontakt mig endelig på telefonnummeret nederst på siden.
Herefter betaler du for billetterne på en af følgende måder:
- Via Mobilepay til nummer 73 639. Husk at tilføje en kommentar om, at det er betaling for billetter.
- Indbetaling til bankkonto i Sparekassen Danmark 9070- 9210404357. Husk at angive dit navn og, at det drejer sig om billetter.
Når vores kasserer registrerer din betaling udstedes det ønskede antal billetter til dig og fremsendes på den e-mail adresse der er angivet i formularen. Hvis du ikke modtager en mail indenfor en dags tid, så kan du prøve at se i mappen med spam mail, da vi har oplevet, at mails med billetter er havnet der.
Skulle du opleve problemer i forbindelse med bestilling, så er du velkommen til at kontakte Keld på telefon 5238 2958.
